Rønnede

minutter til motorvej E47

minutter til Københavns Lufthavn

Velkommen til Rønnede – En smuk og aktiv by for alle generationer

Rønnede er en pendlerby med cirka 2.400 indbyggere. Byen ligger smukt placeret i et kuperet terræn med en sydvendt skråning, der peger ned mod naturområderne Gøgsmosen med Susådalen og åens udspring i nærheden. Rønnede er en udstrakt by med mange parcelhuse og er reelt vokset sammen med landsbyen Kongsted. Den smukt renoverede Rønnede Kro ligger midt i byens store, oprindelige vejkryds og fungerer, sammen med bl.a. dagligvarebutikker og en tankstation, som et funktionelt centrum. Rønnede ligger godt placeret med få minutter ud til Sydmotorvejen, der gør, at byen ligger i magelig pendlerafstand til København og Køge.

Toggle Directions

Rønnede kan tilbyde alle servicetilbud såsom skole, daginstitutioner og SFO. Ligesom der også er mange fritidstilbud og rekreative muligheder i byen og i umiddelbar nærhed, herunder Rønnede Idrætsforening, der tilbyder en lang række sportsgrene udendørs som indendørs i Rønnede Hallen. Desuden ligger her Rønnede Golf Klub, som er Faxe Kommunes eneste golfklub.

“Rønnede har et aktivt foreningsliv og er blandt andet organiseret i Netværk Rønnede og Kongsted Borgerforening”

Camp Adventure, der er en aktivitetspark med bl.a. trætopbaner, ligger også i umiddelbar nærhed. Rønnede har et aktivt foreningsliv og er bl.a. organiseret i Netværk Rønnede og Kongsted Borgerforening.