Kultur

Fyrtårne på kultur- og idrætsområdet

De kulturelle tilbud i Faxe Kommune er lige så mangfoldige som naturen i området. Om du er barn, ung, voksen eller ældre så tilbyder vores kulturelle foreninger og tilbud noget der rammer dit kulturelle hjerte.

I Faxe Kommune vil vi gerne dyrke og skabe interesse for de gode fyrtårns- og flagskibsprojekter som afvikles i løbet af året/årene på hele kultur- og fritidsområdet.

I kommunen har vi gode muligheder for at være værter for mange former for aktiviteter indenfor kommunens grænser.

“De kulturelle tilbud er lige så mangfoldige som naturen i Faxe Kommune”

Vi er kendte for at afholde mindre og større events og arrangementer i samarbejde med foreninger og institutioner, som tiltrækker mange besøgende fra alle dele af kommunen.

Disse arrangementer og events er med til at skabe traditioner, synlighed og stolthed. De årlige arrangementer på kultur- og fritidsområdet er tillige med til at give fællesskabsfølelse og kontinuitet.

For eksempel Geomuseum Faxe, Haslev Bio, Rivieraeren, Mini-Byen i Faxe Ladeplads, Haslev Festdage, Kongsted Kirke, Haslev Bymuseum, Biografen Kanten og Faxe Musikskole.